Altså når kvinder skriver om sund mad ……

Altså når kvinder skriver om sund mad og de smider en ret i deres kogerbøger med stegt flæsk, tror jeg mange mænd vil falde for den slags kvinder på stribe. Sådan en kvinde er Lone Kjær. Jeg har godt nok aldrig haft fornøjelsen af at hilse på hende face to, face men har fulgt hende et stykke tid på hendes blog.

Alt for Damerne havde en minikogebog af netop Lone Kjær med i pakken og der faldt jeg netop over en opskrift på æbler med flæsk og tænkte den skal godt nok prøves. Nu er Damebladsmad ikke lige er min kop te, meeen er der flæsk involveret vil jeg mene den påstand at jeg selv og mine artsfæller vil give det et skud. Om ikke andet for at have et alternativ til den evige udgave med opbagt pesillesovs og kartofler, som jeg ynder at spise en enkelt gang om året.

Jeg har modificeret udgaven lidt så den passede bedre til os herhjemme. Flæsken har jeg vendt i svedjerug med paprika, karry, salt og peber. Det kan du prøve ellers kører du den bare naturel. Og for første gang stod jeg og kunne hverken få økologiske æbler eller danske for den sags skyld, så jeg måtte nøjes og købe de konventionelle. Så jeg skrællede derfor æblerne og retten blev desværre lidt for brun i mine øjne. Så sørg for dejlige røde æbler til denne ret, det ser sgu så dejlig ud.

Økologisk flæsk kan fåes i Irma til omkring 70.- for 600 gram. Vi finder det ofte på tilbud til halv pris. Det alle pengene værd.

Dette brugte jeg til 4 personer:

  • 1 pakke økologisk flæsk.
  • ca 8 æbler.
  • 1 stort rødløg.
  • 4-5 tørrede figner, du kan også bruge 50 gram lyse rosiner, eller anden tør frugt.
  • 2 spsk muscovado sukker eller brun farin.
  • 2-3 spsk æbleedikke.
  • frisk hakket persile, eller frisk timian.
  • server’ evt. med en skive ristet rugbrød.

Fjern kernehus og skær æblerne i både. Pil løget som også skæres i både. Vend evt. flæsken i kryddermel som før nævnt, steg det sprødt i en lille smule smør. Lad dem dryppe af på fedtsugende papir og skær flæsken i halve.

Kom æbler og løg på panden og steg ved jævn varme til æbler og løg bliver møre, men ikke til mos. Tilsæt figner og muscovadosukkeret og vend det hele forsigtigt rundt. Smag til med salt og peber og æbleedikke, evt. mere muscovadosukker. Drys med friske krydderurter, jeg brugte persille.

Denne ret passer hamrende godt til den tid vi lige har haft, med masser af frost, sne og kulde.

Velbekomme og god fornøjelse.

MadFar.

Leave a Reply