was successfully added to your cart.

Kurv

Man skal aldrig slå en større bager ned end man kan bolle.

Eller noget i den retning tror jeg det er…

Der er simpelthen ikke noget som hjemmebagt brød, der er gjort af godt mel og kærlighed. Duften, smagen og lyden af den nybagte sprøde skorpe er ganske enkelt noget af det mes vanedannende jeg kender.

Pas på med at bage for meget, du kunne jo’ blive afhængig.

Indrømmet, før jeg fik røremaskine var hjemmebageriet stor set ikke eksisterende. Invester i en god maskine, med en krafitig motor og du gør dig selv en bjørne tjeneste. Ikke så meget fedteri med dej og skål, bare ned i røremaskinen og vupti du vil elske at bage. At bage er sin sag. Jeg tror jeg har bagt de første 300 brød før jeg fik den der oplevelse af at nu var den ved at være der. Man skal kende ovnen, ikke alle meltyper/sorter er bager ens, melet optager ikke lige meget vand om det er spelt eller en anden type. Man må – som så meget andet her i livet – prøve sig frem med nogle opskrifter, modifisere dem lidt hen ad vejen så de passer til en. Og lur mig om du ikke osse en dag står med brød som du og dine vil elske. Slut med købebrød, vi bager selv.

Opskriften der følger er med inspiration fra en af Aurions grundopskrifter. Jeg er så heldig at have startet en surdej for 7 år siden som lever i bedste velgående men den kan osse laves som almindelig koldthævet brød. Når du koldhæver opnår du denne her specielle lækre skorpe og saftigt brød.

Dette skal du bruge til brødet:

  • 1 dl surdej.
  • 5 g gær.
  • 1/2 L koldt vand.
  • 2 tsk groft salt.
  • 1/2 spsk olie.
  • 1 tsk rørsukker.
  • ca 700 g mel – prøv at blande forskellige typer mel.
  • evt græskarkerner, en passende håndfuld.
  • kogte emmerkorn, en passende håndfuld.

Til denne opskrift har jeg brugt: 100 g rugmel, 100 g kamutmel, 300 g svedjerug og 200 g speltmel.

Fremgangsmåden er : gæren opløses i vandet med salt og sukker (eller honning) lad stå 5-10 minutter så gæren ‘smelter’. Rør halvdelen af melet sammen med halvdelen af vandet. Derefter tilsætter du lidt ad gangen af både mel og vand. Lad røremaskinen arbejde i mindst 10 minutter. Kom den færdige dej i enten bageform eller hævekurv og kom en stor frostpose om og bind knude på. Stil dejen på køl i 16 timer, dog maks 3 dage.

Efter hævning tages dejen ud af køleskabet 2-3 timer før bagning. Pensel brødene med vand inden de bages. Bagetiden er ca. 50 minutter ved 200 grader.

Find ind til dit eget brød når du først har fanget ideen med det hele. Prøv forskellige meltyper, prøv hævekurve, bag på stenplade. Kun fantasien er din begrænsning.

God fornøjelse

Madfar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.