Det her bliver et personligt blogindlæg. Så klik videre hvis du allerede nu mærker kvalmen. Eller vil du høre om et år med glæder og sten på vejen, altså sådan som livet nu er. Jeg skal fatte mig i nogenlunde korthed. Det er på ingen måde ynk eller klynk, men bare mit livs fakta de sidste 12 måneder.

Sidste år i september gik en stor drøm i opfyldelse, jeg lavede min første kontrakt, jeg udgive en Madfar-kogebog……. Det var godt nok svært at få armene ned. Et par uger senere stod jeg uden job. Frivilligt gav jeg mig selv en tænkepause året ud. Simpelthen for at finde ud af hvad jeg ville med mit liv. Butikslivet var i hvert fald slut for mit vedkommende (efter 24 år argh!) og nu ville jeg holde fri hele julen for første gang.

Samme efterår havde vi en tilbageflytning efter vores lille rækkehus var blevet gennemrenoveret både inde og ude (5 måneder…) hold kæft det var skønt. Nyt køkken og alt andet også, det er fantastisk.

Samme efterår/vinter døde min svigerfar og måtte opgive kampen til kræften. Det havde vi ikke lige set komme. Han er et kæmpe savn og var inspirerende på alle måder. Gav gode råd om hvordan jeg skulle arbejde mig frem, så kogebogen kunne finde sin form. Bare rigtig træls jeg ikke kan vise ham resultatet. Øv.

Januar 2015 får jeg job som kantinemand. Det skide smart. Møde kl. tidligt og fri midt på eftermiddagen. Tidlig fri fredag og fri hver weekend. Totalt modsat butikstider. Det frigør en masse tid til Madfar-butikken med blogs, opskrifter og weekenderne er fri til familien eller madfar relaterede ting. Fedt.

Jeg får skrevet en masse til bogen Faktisk så meget at det ender med at jeg må halvere den…..fedt så er der til bog nummer 2 (griner højt)

Jeg havde egentligt tænkt kogebogen skulle udgives foråret i år, men kunne hurtigt se at processen er lang. Så det måtte blive til julehandlen bogen skulle ligge klar

Sommerferien blev afbrudt med et opkald fra min mor. Hun var kommet på hospitalet med hjertet og det stod vidst ret skidt til. Vi susede til Århus. De næste 2 uger stod på undersøgelser og test og samtaler med min mor, læger og sygeplejersker. Det blev hurtigt klart at min mor kulle have en stor hjerteoperation. Vi fejrede min mors fødselsdag (62 år) på sygehuset og talte meget om de små ting og om hvor meget hun glædede sig til at se kogebogen. Og hvor stolt hun var over at min drøm blev til virkelighed.

Desværre var operationen en for stor mundfuld for min mors hjerte og kræfterne rakte ikke. Efter 17 dage på intensiv døde min mor. Her et par måneder efter hendes død, virker det hele stadig meget uvirkeligt. Savnet er kæmpe stort. Og jeg forbander langt væk at hun ikke får min kogebog at se.

Sådan er livet, det erkender jeg. Jeg savner både svigerfar og min mor.

Nu vil jeg tage familien med på en lille uges ferie til varmen og når jeg kommer hjem igen vil jeg sende min bog på gaden.

Jeg har tidligere meldt en dato ud der ikke kommer til at holde (argh karma….)

Jeg har lovet forlaget at give dem hele skylden for at de ikke kan overholde det aftalte. Me, men, men NU skulle det være ganske vidst. ONSDAG D. 10/11-2015 kommer min kogebog i en butik nær dig. Jeg melder ud asap om muligheden at købe den direkte hos mig osv. Men mere om det senere.

Tak fordi du læste med og tak for tålmodigheden.

Kærlig hilsen

Thomas Madfar.

Det her bliver et blogindlæg i en mere personlig grad. Så klik videre hvis du allerede nu mærker kvalmen. Eller vil du høre om et år med glæder og sten på vejen, altså sådan som livet nu er. Jeg skal fatte mig i nogenlunde korthed. Det er på ingen måde ynk eller klynk, men bare mit livs fakta de sidste 12 måneder.

Join the discussion 2 Comments

Leave a Reply