Warning: Creating default object from empty value in /var/www/madfar.dk/public_html/wp-content/themes/salient/nectar/redux-framework/ReduxCore/inc/class.redux_filesystem.php on line 29
Flæskesteg med turbo rødkål. - Madopskrifter fra madfar.dk
was successfully added to your cart.

Kurv

Flæskesteg er ikke kun vintermad. Den kan grilles og serveres med en sprød grøn salat med vinegraitte og godt brød. Denne her udgave af retten bliver dog simpel og oldschool. Jeg har dog undladt både de brunede og de franske kartofler, da jeg synes det blev lige julet nok.

6-8 portioner:

  • 1 1/2-2 kg fersk skinke.
  • Nelliker.
  • Laurbærblade.
  • Kværnet peber og havsalt.
  • 1/2 L vand.
  • Kulør eller soya.

Du kan variere krydderierne, prøv feks. rosmarin og ingefær.

Sørg for at din slagter har pudset stegen godt af og få ham til at ridse sværen i tynde strimler eller frikanter. Gnid flæskestegen med salt og peber, sørg for godt med salt i rillerne. Stik nelliker og laurbærblade i hver anden rille. Kom stegen i et ildfast fad eller bradepande med vandet. Mange steger med rist i bradepanden, men jeg har bedre erfaring med det andet – du kan prøve dig frem.

Stegetiden er ca. 2-2 1/2 time eller til kernetemperaturen er 70-75 grader, steg ved 175 grader, brug stegetermometer for bedste resultat. Hviletid efter stegning 10-15 minutter.

Sovs:

Si skyen og skum en del af fedtet af. Kom skyen i en passende gryde og tilsæt 1-2 spsk. smør og 1 spsk. mel, rør grundigt igennem så det ikke klumper. Spæd til med kogevand fra grøntsager eller kartoflerne til en passende konsistens, det skal være så den hænger ved kartoflerne. Kom kulør eller soya i til passende farve. Smag til med salt og kværnet peber.

Hjemmelavet turbo rødkål:

  • 1 rødkålshoved, snittet fint i mundrette stykker.
  • 1 spsk. kærnet, økologisk smør.
  • 2 spsk akaciehonning.
  • 1 dl Estragon, æble eller anden eddike.
  • 1 nips salt.

Smelt smør i en passende gryde og kom kålen heri. Lad simre i ca. 10 minutter til kålen falder sammen, den må ikke brune så pas på med varmen. Tilsæt honning, eddike og salt. Lad smire under låg ved svag varme i ca. 20 minutter eller til kålen er mør. Det er så nemt selv at lave sin rødkål, så der ingen grund til, at købe ulødigt klockor kopior kål på spand. Laver du en stor portion, kan du komme resten på glas til senere brug.

Anret flæskestegen med kogte kartofler, rødkål, sprød svær og brun sovs, drys med persille så der osse lidt til øjnene.

Tip: prøv at servere flæskesteg med MadFar’s sprøde rødkålssalat, den finder du HER.

Velbekomme og god fornøjelse.

Madfar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.