Du får her en super nem salat som du kan bruge, enten som forret, let frokost eller som tilbehør til middagen. Mange af jer kender den sikkert i forvejen. En ting er helt sikkert den er nem , sund og enkel at lave. Mange kender udgaven hvor fignerne kommer med ind i ovnen, det er en smagssag. Personligt synes jeg det bliver en smule kvalmt, jeg foretrækker figner helt straight som i denne ret.
Dette skal du bruge:
- Grønt salathoved, brug det du har.
- Friske figner, så mange du orker at spise.
- Gedeost, køb en skærefast en af slagsen.
- Olivenolie, til at dryppe på salaten.
- Balsamico/eddike, til at dryppe på salaten.
- Havsalt og kværnet peber.
Skær gedeosten i passende størrelse og kom den under ovnens grill til den bruner let. Imens skæres fignerne i halve. Riv salaten i mindre stykker med hænderne og kom den på et stort fad, kom fignerne over. Anret osten i salaten når den er lækker gylden. Dryp med olie og balsamico/eddike, havsalt og kværnet peber. Spises mens osten er lun.
God fornøjelse.
Madfar.
