Gris er ikke bare gris. Den mest kendte race her til lands er nok DK’s største eksportsucces nogensinde (13 mio. om året) nemlig den lyserøde eller blege gris.

I min optik skal en gris komme fra friland, gerne være økologisk – i det hele taget skal den have levet et godt liv, for den ofrer det trodsalt for, at jeg og andre kan få mad på bordet. Men smagen og kødets struktur giver også en skønnere oplevelse.

Når man som jeg er madnørd, så møder/tiltrækker man en masse dejlige mennesker med samme interesse sådan er det. Sidst på sommeren mødte jeg Jørn Søgaard. Vi faldt i snak og allerede hurtigt faldt snakken på mad, fødevarekvalitet og hvor man spiser godt i Aalborg. Han fortalte om det her lille hobbylandbrug han har. Og inden længe forstod jeg, at her var en særlig mand som brænder for frilandskød af meget høj kvalitet. Både grise og ungkvæg.

Jeg blev inviteret til komme en søndag hvor de skulle partere grise. Muligheden for at købe fersk og friskslagtet kød skulle ikke gå min madnæse forbi og det kom jeg ikke til at fortryde.

Vi ankom samme søndag som vi havde mødt hinanden fredag. Vi blev vist rundt på den lille gård med tilstødende mark, hvor man kunne nyde dyrene som gik ude i den friske luft. Grise var der ingen af. De var blevet skudt og slagtet om tirsdagen for at blive parteret denne søndag. Der er et lille hjemmeslagteri med kølerum og Jørn har sågar bygget sit eget rygehus, hvor du kan bestille røgvarer – især han hjemmerøget bacon skulle være noget helt særligt, det må prøves inden længe.

Af Ungkvæg Har de Limousine og blonde, grisene de opdrætter er af racen Duroc. Duroc er vores lyserøde grises fader. Den er en lille brun gris og kendetegnende ved sin særlige fedtmarmorering. Den fåes på toprestauranter og er ikke at finde i supermarkederne, desværre. Jeg havde ikke smagt kødet før, men kan kun sige, at her får du kød i topklasse.

Jeg får ikke penge for at skrive det jeg skriver og jeg har ingen aktier i foretagendet – men jeg ved fra Jørn Søgaard at han ikke gider markedsføre sig – nej det skal være mund til mund metode siger han – men sådan et sted med sådanne mennesker som brænder for høj kvalitet, de fortjener omtale. For det er så lækker det de render og laver derude i Nørholm, at det burde alle unde sig selv at prøve. Det er i min optik vigtigt at støtte op om sådanne steder, for så er de her også imorgen – supermarkederne de skal nok overleve alligevel.

Jeg havde min datter Liva på 9 år med, hun synes det var spændende at se grisene blive parteret og hvordan de så ud inden i. Hun synes ikke det var ulækkert, men sjovt at se hvor feks. flæskestegen sidder henne. Jeg synes børn skal lære hvor maden kommer fra og ikke mindst have respekt for dyrene der giver os maden. Det ikke bare små søde og lyserøde pakker i køledisken.

Vi tog 4 store koteletter med hjem, med skaft naturligvis og som det sig hør og bør og i en tykkelse du ikke finder i nogen anden dagligvarebutik – så vil jeg gerne høre om den. Jeg gir dig en meget simpel opskrift på koteletter her, jeg holder af det simple, hvor råvarerene kommer helt til sin ret.

Tryk på linket og læs meget mere:

Søgaards gårdbutik.

Nå nu til en meget nem opskrift, men yderst velsmagende. Steg koteletterne på en meget varm grillpande, jeg plejer at tænde panden og lade den stå i 10 minutter. Steg ca. 3-4 minutter på hver side. Lad kotelletterne hvile 5 minutter på et spækbræt, dæk dem med et viskestyke.

Bagt hokkaido med olivenolie og sesamfrø:

  • 1 hokkaido.
  • 2-4 spsk. god olivenolie.
  • 2 spsk. sesamfrø.
  • havsalt og kværnet peber.

Skræl græskar og skær den i ca 3×3 cm tern. Vend derefter græskar i 2-4 spsk. olivenolie og drys med ca. 2 spsk. sesamfrø. Bages i ovnen i 20-25 minutter ved 200 grader, eller til det er godt mørt.

Server med et drys persille eller basilikum, stænk med god olivenolie og et par dråber citronsaft. Hvor nemt kan det være?

Rigtig god fornøjelse og velbekomme.

Madfar.

Leave a Reply