was successfully added to your cart.

Helt, helt uimodståeligt er dette ‘brød’ og en rigtig grøntsags skjuler for dem af os med børn.

Brødene her har jeg lavet på hvidkål og gulerod, men du kan variere dem efter smag og årstid.

Du må ikke forvente knasende skorpe, men derimod et ‘brød’ der mætter, giver enegi og holder dit blodsukker stabilt.

Dette skal du bruge:

  • 1 gulerod.
  • 1/3 lille hvidkålshoved, måske lidt mindre.
  • 1 dl blandet nødder blendet til mel – jeg brugte mandler, valnødder og hasselnødder.
  • 1/2 dl solsikkefrø.
  • 2 æg.
  • 2 tsk. loppefrøskaller (husk)
  • 1 tsk. havsalt.
  • ca. 70 gram fuldfed skæreost, revet.
  • 1 drys basilikum, oregano og chiliflager.

Sådan gør du:

Kør nødder på foodprocessor til det bliver som mel og tag det til side i en skål. Herefter kører du kål og gulerod på rivejern. Kom nøddemelet heri og tilsæt alle andre ingredienser. Brug pulsfunktionen og skrab siderne flere gange til massen er helt fin.

Bred ‘dejen’ ud i 4 klatter på bagepapir og smør dem ud til fladbrød med en dejskraber.

Bages i forvarmet ovn, 20 minutter ved 200 grader.

God fornøjelse og velbekomme.

Madfar.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.