Dette skal du bruge:
1 stor og lækker kylling
masser af persille
smør
3 skalotteløg skåret i kvarte.
1 dl vand
havsalt

Skyl kyllingen under den kolde hane (tøhø) og tør den med et rent viskestykke. Kom så meget persille i rumpetten du kan og luk med kødnåle. Kom godt med havsalt på. Varm smør i en passende gryde og brun nu kyllingen godt på alle sider. Tilsæt skalotteløg og vand. Læg nu kyllingen så den steger på siden og steg 35 minutter med låg på, ved lav blus. Vend herefter kyllingen på modsatte side og steg yderligere 35 minutter. Spæd evt. til med mere vand undervejs.Tjek om kyllingen har fået nok ved at prikke med en kødnål på indersiden af låret oppe ved benet, er saften klar har den fået nok. Lad hvile 10-15 minutter under et viskestykke før patering.

Brun sovs

Smelt ca 50 gram smør i en gryde og lad det blive nøddebrunt, tilsæt 3-4 spsk hvedemel. Nu skal melet brunes af ved middel varme, pas på det ikke brænder. Det tager ca 10 minutter.
Sigt nu stegeskyen og tilsæt den i den brunede meljævning. Spæd til med vand til den ønskede konsistens. Som vi siger i Jylland ”den ska’ ku’ hæng væ’ æ katøwle”
smag til med salt og peber og evt en smule æbleeddike. Bliver saucen ikke så brun som ønsket kan du tilsætte lidt tamari eller sovsekulør.

Lynhurtig agurkesalat.

2 agurker snittes millimeter tynde på et mandolinjern. Lav en blanding af 1 dl æbleeddike, 1 spsk. rørsukker og lidt havsalt og friskkværnet peber. Vend agurkerne heri og lad trække 30 minutter.
Server med små kogte kartofler, vendt med smør og hakket persille.

Velbekomme og god fornøjelse

Thomas Madfar

Leave a Reply