was successfully added to your cart.

Kurv

Det her bliver en af de sjældne personlige blogs, så hvis du allerede nu føler du skal kaste op så klik videre….men hey blev du nysgerrig så bliv da hængende.

Det var dette billede fra 2012 som var et af flere wakeup calls

Dem af jer der har fulgt mig de sidste 5-6 år siden vil vide jeg tog springet, sadlede om, og skiftede tøjbutikken ud med et køkken og en form for ny karriere. Start 40’erne og frisk på noget nyt og noget der måtte ske, eller skulle ske. Det har budt på meget forskelligt af både gode og knap så gode ting. Jeg har heldigvis mødt en masse fede mennesker, men der blev også plads til et par røvhuller undervejs (undskyld mit franske) 

Der har været bump undervejs MEN mest af alt har det været og er stadig pisse sjovt.

Jeg er landet et godt sted, men før det  så det godt nok sort ud. Og en af mange måder at komme videre på for, er at skrive et par tanker omkring det hele. Måske derfor mange skriver dagbog. 

Men lige før det hele tog fart skrev jeg en kogebog. Den skulle være mit visitkort og min indgangsvinkel til en branche som jeg så gerne ville. Den er jeg stolt af og rigtig glad for.

Undervejs ville skæbnen at der var dødsfald i familien. indenfor ¾ år mistede vi først min svigerfar til kræften og derefter min mor som aldrig kom sig efter en stor hjerteoperation, i henholdsvis 2014 og 2015.

Lige da man syntes man var nået overfladen igen efter første dødsfald kom det næste. Man var lige begyndt at trække vejret igen. Leve og med en tro på nye tider. Man ved aldrig hvornår det rammer, eller hvordan vi reagerer. Eller hvor længe man har lov til at være ked af det. 

Det kommer jeg mig sgu nok aldrig rigtig over. Men det har indtil for nyligt forplantet sig et sted i min bevidsthed, så jeg endelig kan finde motivation, glæde og ikke mindst mærke mig selv igen.

Der har været fart på de sidste 5 år. Og når der kommer alt for meget fart på, er det saftsuseme svært at selv at indse det. For det går jo godt og alle kan se det, men derfor kan der stadig herske kaos i ens indre, det mental ja oppe i knoppen for at sige det som det er.

Jeg var så heldig at prøve at drive egen cafe, og det gik skide godt faktisk. Men det var svært at mærke det, det sjove, det fede, kunne ikke mærke succesen, ja jeg kunne ikke mærke mig selv, men jeg kunne se på alle omkring mig at de synes det var fedt det her.. Og inden jeg så mig om blev det hele taget fra mig og det sluttede fra den ene dag til den anden efter godt 1 ½ år (årsagerne er ikke relevante i dette skriv). Men jeg kunne stadig ikke mærke mig selv, jo jeg var pisse sur og jeg havde taget over 10 kg  på, på bare 1 ½ år det kunne jeg fanme mærke?!. Det var stress, dårlig søvn, dårlige spisevaner, ingen træning, ingen mentale åndehuller med vennerne. Når jeg var hjemme var jeg at finde i hjørnesofaen sovende foran fjernsynet. Skide fedt en rigtig overskuds far og mand. 

Alle sejl var sat med samtlige dårlige vaner du kan tænke dig. Det sunde søkort forsvandt.

Og jeg har haft rigtig svært ved at finde det frem, ja helt at finde det faktisk. 

Jeg har været omkring i forskellige køkkener både a la carte og kantiner. Det var skide sjovt men også hårdt. Hårdt fordi jeg i en alder i 40’erne skulle lære meget på kort tid. Sådan havde jeg det ihvertfald. Og som autodidakt kok er det rigtig usundt at slå sig i hovedet med at man ikke er god nok, ingen erfaring har, eller at nogen er misundelig på et eller andet. Det sgu en skidt bane og vej at gå ind af. Men er det sket kan det være svært at komme ud af. Mere ked af det. Mere savn. Jeg prøver at forklare en kombination af mentale følelser og tanke mylder så jeg håber indtil videre at det skriv giver mening.

Men for helvede hvor savner jeg min svigerfar og min mor. De har jo slet ikke set alt det nye der er sket for mig. Min datters konfirmation. Og jeg bliver tung om hjertet, når min søns minder om en bedstefar og farmor, der nu kun står svagt. Men det er godt nu.Jeg rummer sorgen og ikke mindst savnet. Det skal jeg. Så det gør jeg. Og kiloene sniger sig på.

 Der er ingen tvivl om at jeg befinder mig rigtig godt i kantiner eller når vi laver små og store selskaber. At se glade gæster giver et kick. Det tog mig bare 5 år at nå til den erkendelse. At finde det jeg er bedst til og så gøre lige præcis det og ikke andet. Det er fandme en fed følelse. 

Men for mig føles det som vejen hertil har været rigtig lang og sej. Og ved du hvad? vi kan kun selv gøre, eller sagt på en anden måde vi kan kun selv beslutte os for at det skal være anderledes. Så kan det da godt være der skal hjælp til undervejs af forskellig art.

Så skulle jeg være ølbrygger resten af mit liv. Troede jeg. Atter en gang sadlede jeg om. Det var tiden, for skæbnen ville at jeg fik den vildeste mulighed jeg kun turde drømme om. 

Jeg har ellers lært at når noget lyder alt for godt til at være sandt, så er det fordi det er sådan.

Men jeg kunne ingen fare se. Havde jo ellers lært mit fra livet som selvstændig. Men der var ikke noget. Jeg var mellem jobs så det passede perfekt jeg skulle bare lige gå uden job i 2 måneder, så var vi klar. Jeg havde virkelig fundet noget jeg elskede, en hobby blev i den grad mit arbejde og alt så lyst ud.  Jeg skulle uddannes, lave mine egne øl der var intet der ikke kunne lade sig gøre. Efter 9 uger og godt 80 timers overarbejde, sluttede det som lynet fra en klar himmel. Ingen plan B (dette var jo for helvede plan B) 

Det tog fuldstændig mentalt pusten fra mig. Det troede jeg ikke var muligt i den grad. Men jeg skulle seriøst finde mig selv igen. Det var vildt. For jeg var rasende og skuffet over endnu en gang at have mødt folk på min vej der pludselig havde andre planer. Efter at have fået det de ville have af mig. 

3 ½ måned blev det til, uden job, uden selvværd, uden identitet. Med ingenting og små vikar jobs hist og pist. Dog har jeg mødt mennesker der viste de tror på mig og ville mig og det har virkelig været guld værd. I ved hvem i er TAK. I personlige krisetider finder du i den grad ud af hvem der er der for dig. Tro mig jeg har prøvet det et par gange. Og til de af jer der hjælper andre der står i blæsevejr de ikke kan finde ud af, i betyder ALT.

Struktur, struktur og atter struktur. For mig handler det om struktur. At vide hvad jeg skal og hvornår jeg skal det. Struktur skaber luft. Luft til at være impulsiv, luft til kreativitet, luft til at leve livet og være noget for familien og andre. Og at være noget for sig ikke mindst. For kan du ikke være noget for dig selv, hvordan skal du så kunne rumme at være noget for andre. Jeg kan ikke ihvertfald. Og prøver jeg alligevel, siger al erfaring efterhånden det kun er et spørgsmål om tid før alt det ramler. Og når man som jeg ikke kan sige nej til sjove projekter, ideer og skæve tiltag hvor jeg ved jeg kan bidrage positivt er der i den grad brug for struktur. Og ikke mindst øve sig på det meget svær nej men nej tak. For man vil ikke skuffe nogen. 

Det bringer mig frem til i dag. Jeg har rakt hånden i vejret og spurgt om hjælp. Det har jeg gjort fordi jeg mentalt er et sted nu, hvor jeg ved at jeg tør. Tør spørge om hjælp. Men du skal selv turde gøre det, altså spørge om hjælp. Lige meget hvad det er. Brug dit netværk, dine venner og i en vis grad også din familie.

For mit vedkommende har jeg brug for hjælp til vægttab. 

5 år og 30 kilo er det blevet til. FUCK! jeg har haft over 3 måneder til at finde frem til hvad der i et arbejdsliv gør mig glad, det var det første jeg tog fat i – hvis man ser bort fra 3-4 års tilløb oppe i hovedet. Mentale tilløb er også en slags tilløb. 

Man kan altid tage klovne masken på, det fungerer bare ikke i længden.

Så jeg har fundet mig det job der indløser alle kriterier på min ønskeseddel til hvad et job skal kunne for mig. Helt bogstaveligt har jeg lavet en liste kun med positive ting vedrørende arbejdsliv og glæde. Prøv det det skide sundt. Jeg har fundet mig et fedt job i en kantine, hvor jeg efter første dag kunne mærke at her kommer jeg til at trives. Og jeg ofrer gerne en køretur på en time hver vej, hver dag. Det er det hele værd.

Arbejdsglæde kan sprede sig som ringe i vandet. Give glæde og overskud til andre ting vi måske forsøger i det daglig, alt lige træning, familie og vennerne. Det har taget mig langt tid at nå her til. Rejsen den har været sej. Det som gør det ekstra sejt for mig er at der er røget de her 30 kilo på. Så det gør jeg noget ved NU! men jeg har brug for hjælp.

Jeg har teamet op med en DK’s bedste personlige træner som jeg skal træne hos. Samtidig har jeg booket en kostvejleder. Jo jeg kan godt træne, jo jeg kan godt lave mad. Ja jeg ved godt hvad jeg skal spise osv. osv. MEN jeg har brug for at dette ikke bliver en ensom rejse, for den bliver lang og sej. Den bliver med ups and downs. Sved og tårer. Men hey sådan er det at være menneske. Sådan er livet. Og jeg har i den grad brug for hjælp fra de bedste til at holde mig i hånden og ikke mindst i ørerne.

Målet er 30 kilo inden jul, så jeg vil jeg til den tid veje under 90 kg. Det som jeg plejede at veje en gang. Så ja vi skal bevise at selv de tykke kan få tynd mave. Jeg kender rejsen, men den har aldrig været så lang som den her.Vil du med på rejsen og finde inspiration så se med her på FB og ikke mindst instagram. 

Jeg vil slutte med at sige for mig handler overvægt om rigtig, rigtig mange ting. Og overvægt er forskellig fra person til person og kan skylde forskellige årsager. For mit vedkommende er kogt helt ned, skyldes det delvist stress i perioder, dårlig søvn, dårlige spisevaner osv osv for det starter et sted på et tidspunkt og så ruller snebolden for nogen af os. For mig startede det da min mor døde og min nye karriere begyndte, det kunne ingen have forudset. Andre jeg kender som har oplevet lignende, taber sig helt vildt, hvilket heller ikke er sundt. Vi er alle forskellige og vi reagerer alle forskelligt på de ydre omstændigheder.

Så sørg endelig for at have glæde og lyst i alt hvad du laver. Og hav dig selv med hele vejen så du altid kan mærk hvad du har gang i. Dyrk kollegerne, familien og vennerne. TAK.

Hvor heldig har man lige lov at være

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.