Mormors kiksekage, et sandt barndomslevn. For mig er det et sandt minde om sommer, sol og hjemmelavet rød saftevand af bær fra hendes have. Det var tider.

Du får nu her en opskrift der giver dig muligheden for, at frembringe minderne fra barndommen igen. Den er nem og overskuelig.

Dette skal du bruge:

  • 300 gram mørk chokolade minimum 70%.
  • 1 dåse kondenseret mælk, vi fandt det i Rema.
  • 35 gram økologisk usaltet smør.
  • 20 kiks gerne firkantet – op til dig hvad slags, vi brugte økologisk vaniljekiks.
  • 1 knsp. havsalt.

Sådan gør du:

Chokoladen hakkes groft og smeltes i en gryde sammen med mælk, havsalt og smør. Det skal blive en ensartet masse, pas på det ikke brænder på.

Kom film i en rugbrødform og hæld et tyndt lag chokolade i bunden. Beklæd med kiks og hæld endnu et lag chokolade på, omkring 4 lag ialt, afslut med et lag chokolade.

kom kagen i køleskab tildækket i ca. 4 timer.

Kagen tages ud 10-15 minutter før den skal serveres, så er den nemmest at skære.

Velkommen tilbage til barndommen.

God fornøjelse og velbekomme.

Madfar.

Leave a Reply