Warning: Creating default object from empty value in /var/www/madfar.dk/public_html/wp-content/themes/salient/nectar/redux-framework/ReduxCore/inc/class.redux_filesystem.php on line 29
Koldhævet hverdagsbrød. - Madopskrifter fra madfar.dk
was successfully added to your cart.

Kurv

At bage et godt brød kræver øvelse, men nu skal vi heller ikke gøre det sværere end det er…..

Jeg vil give dig et par gode tips til hvordan du kan løfte din brødbagning et par niveauer op.

  •  meget mindre gær og gerne af økologisk kvalitet, den fra skærtoftmølle fremstilles af en surdejskultur.
  •  lang hæve tid 12-24 timer, her udvikles brødets smag og karakter.
  •  høj bagetemperatur 250-275 grader.
  •  brug kun råvarer af højeste kvalitet, jeg hælder til Aurion’s mel, det er af allerhøjeste kvalitet Demeter og økologisk. Brød bagt af gode råvarer hæver bedre da der er flere gærceller i melet og smagen er fabelagtig.
  •  mere vand i dejen, lær at bage med våde deje, det giver frisk og blødt brød med knasende skorpe. Vandet i din dej skal udgøre 70-75% altså 700-750 gram vand pr. kilo mel.
  •  en god røremaskine. Jeg gider ikke melklister på hænderne i hverdagen det skal være nemt og skal kunne gå hurtigt. Men du kan sagtens lave gode brød uden maskine så fortvivl ikke.

Jeg vil give dig en af mine favorit opskrifter som er fra Claus Meyers bog Meyers Bageri. En bog med mange gode opskrifter på alt fra kartoffel piza, croissanter og masser af forskellige brød.

Dette skal du bruge til 2 store brød:

  • 8 dl kold vand.
  • 10 gram gær.
  • 1 dl surdej – KLIK for opskrift her.
  • 30 gram hav eller stensalt.
  • 200 gram svedjerug eller anden grov meltype.
  • 1 kilo hvedemel.

Opløs gær i vandet, lad stå 5-10 minutter. Salt, mel og surdejen tilsættes, rør dejen glat og smidig på røremaskinen 4-5 minutter på lav hastighed derefter for fuld skrue i 6-7 minutter. Ælter du med håndkraft skal du ælte ca 20 minutter.

Kom dejen i en lufttæt beholder som er penslet med olie. Stil på køl i 12 timer.

Efter de første 12 timer kommer du dejen ud på et meldrysset bord, pas på med melet vi vil ikke tilsætte mere mel bare sørge for at dejen er let at arbejde med.

Fold dejen ind over sig selv6-8 gange, lav en kugle ved at trække dejen ind under sig selv. Kom den formet dej i hævekurve med den foldede side (bunden) opad.

Stil atter på køl i 10-12 timer.

Bagning.

Opvarm ovnen til 250 grader med en bradeplade med høj kant i bunden og en rist i midten med bagesten på, tag dejen ud af køleskabet 1-2 timer før det skal bages, så den lige den sidste hævning. Sørg for at brødene er tildækket og ikke får træk.

drys bunden af brødene med en smule med så de ikke sætter sig på bagestenen. Vip brødene ud på bagestenen eller brug en bagespartel til det, skær 2 cm dybe riller i brødene. Hæld en 1/2 liter vand i bradepladen og luk ovnen. Jeg kommer altid et opvredet viskestykke for udluftningshullerne for at holde bedre på dampen. Vi vil have damp, masser af damp det giver god skorpe og udsætter hævningen så brødene ikke revner for meget.

Brødene bages 20-25 minutter eller til de lyder hule når du banker på bunden.

Voilá nu har du flotte og velsmagende brød.

God fornøjelse.

Madfar.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.