Til 4 personer:

  • 700 g hakket oksekød
  • 2 løg
  • 4 fed hvidlød
  • 4 tsk oregano
  • 1 courgette (ikke alt for stor)
  • 1 tsk paprika
  • 2 knsp cayennepeber
  • 2 dåser hakkede tomater
  • 200 g tomatkoncentrat
  • Glutenfri pastaplader eller fuldkorn

Hak løget og steg det i en gryde. Svits oksekød. Knus hvidløg og tilsæt oregano og hakkede tomater under omrøring. Resten af krydderierne kommes i og sovsen skal simre i så mange timer som muligt. Se til den engang imellem, spæd til med vand så den ikke brænder på. Den sidste halve time koges tomatkoncentraten med. Smag til med salt og peber. Nu kan du skære cougetten, den skal bruges sammen med pastapladerne.

Og nu skal der dælmedulme laves BECHAMELSOVS…..

Bechamelsovs: 

  • 1 stor spiseske kokosolie (der findes en uden smag)
  • 3 spsk fuldkornsrismel
  • 1/2 liter soja / rismælk
  • 1/2 tsk revet muskatnød
  • hvid peber og salt

Kokosolien smæltes i en gryde. Melet hældes ved og der røres som bare f…. pas på det ikke klumper, hæl mælken i lidt ad gangen mens du stadig rører, sovsen skal blive dejlig blød.

Ovnen tændes ved 180 grader. Nu kommer du hele pibetøjet lagvis i et ovnfast fad. Først kødsovs, cougette, bechamel og så pastaplader. Slut af med kødsovs på toppen og lidt sovs.

Det er det rene Italien, voilaaaa

Velbekomme

MadFar

Leave a Reply