was successfully added to your cart.

Dette er en snack der blæser dine gæster bagover. Den er lavet med makrel på dåse, ja du læste rigtigt. Makrel i saltlage er faktisk rigtig delikat og kan bruges til mere end du lige tror. Jeg bruger makrel på dåse fra Sæby Fiskeindustri da de som nogen af de eneste fjerner skind fra fiskene helt uden kemikalier, de damper skindet nænsomt af så de bibeholder den høje kvalitet. God fornøjelse.

2 personer
Du skal bruge:

2 dåser makrel i saltlage.
2 skiver rugbrød skåret i halve, ristet sprødt på pande i en smule smør.
½ dl cremefraiche 18%
½ dl mayonaise.  se opskrift HER
1 tsk mild sennep.
1 lille håndfuld blandede urter f.eks. salvie/timian/purløg eller anden favorit.
Hakket purløg til pynt.
2-3 kogte kartofler – køles af under vand til de er lune.
Ristede sesamfrø
1 spsk smør

Åben dåserne og dræn fisken i en sigte. Bland mayonaisen med cremefraiche, sennep og de hakkede urter, smag til med havsalt og kværnet peber. Knus kartoflerne groft med en gaffel, smag til med en anelse havsalt og kværnet peber. Smelt smør på en pande og steg makrellen her ca 2-3 minutter. Tag fisken af panden og vend den i ristede sesamfrø.

Øllebrødschips med tang:

1 dl øllebrødspulver uden tilsat sukker
vand
lidt havsalt
knust tang f.eks. søl – knuses i en krydderi kværn eller morter.

Bland de tørre ingredienser og tilsæt koldt vand lidt ad gangen. Konsistensen skal være en meget tyk grød som kan smøres ud på en bageplade. Når du har den ønskede konsistens smøres grøden ud på en bageplade med bagepapir i så tyndt et lag som muligt.
Bag ved 160-170 grader varmluft 30-45 minutter til hele pladen er knastør.

Anretning:

Bryd chipsene i passende stykker. Læg den knuste kartoffel på øllebrøds chipsene. Kom den stegte makrel på og de finthakkede urter.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.