Jeg er far, Madfar.

Siden barnsben har jeg interesseret mig for mad. Min mormor lavede alt mad fra bunden med eget grønt fra haven og en overgang også med egen fedeso. Min mor og jeg har tæsket kogebøger ved køkkenbordet til langt ud på natten hvor der blev diskuteret både Hyttemeyer’s opskrifter og Jan og Roy hurtigkarl som tonede frem på skærmen en gang i 70’erne. Jeg er barn af 70’erne og det er fra en tid hvor der fandtes prydehaver og ikke mindst køkkenhaver i stort set hvert et hjem. Og som barn var der ikke noget som en varm sommer i mormors jordbærrækker, spise frisk bælget ærter og sikken fryd når der kunne smovses friskplukket hindbær så man var rød i hovedet fra øre til øre. Senere blev der op i 80’erne hentet inspiration fra Karolines køkken – jeg husker egentlig mest 80’erne for frikadeller, medister, rejecocktail, brun sovs, og i det hele taget er der ikke meget at skrive hjem om på madfronten i det årti. Ikke andet end at jeg stadig kunne rende i min mormors køkkenhave og smovse hindbær, jordbær og andre lækre sager direkte fra planten.

Men der skete noget i 90’erne som (gen)vakte min glæde for mad og gode råvarer. Claus Meyer tomede frem på fornem vis og smed om sig med franske udtalelser om retter jeg aldrig havde hørt om. Og den glæde ved gode råvarer og retter lavet helt fra bunden uden bullshit brændte sig for alvor fast. Og senere i 1997 kom der en ung flabet britte ved navn Jamie Oliver som jonglerede med gryderne på The River Cafe og et par år senere hvor han for alvor brændte igennem med The Naked Chef. Bang! Jeg var solgt på stedet. Det at lave fremragende og velsmagende mad, blev formidlet på en så enkel facon at alle kunne forstå det.

Så min interesse for mad og gode råvarer er formet af nogler årtier hvor det virkelig rykkede og jeg fandt stor glæde ved egne gryder, som kom venner og familie tilgode, da de agerede prøvekaniner. Udover de herrer Meyer og Oliver er der med tiden kommet flere til. Ikke mindst med Noma-effekten som har skabt en hel revolution af nye unge kokke, som laver simpel mad på et meget højt niveau. Og den inspiration med nordiske råvarer, eller råvarer i sæson, mad fra danske haver kommer for mig helt naturligt. Det slutter en slags ring, for det var jo i princippet det min mormor gjorde, det forekom bare helt naturligt den gang, hvor det i dag er blevet gjort nyt og hipsteragtigt.

Men hvordan får vi så Noma-effekten ind i de danske køkkener? Ikke dermed sagt vi skal lave mad med levende insekter, vandmand eller andre finurlige sager. Næ hvordan kommer vi tilbage til det nære, det ægte, glæden ved det gode måltid i hverdagen. Det er det jeg gerne vil hylde. I en travl tid, med jobs, 2 biler, karriere, hente børn, kan det virke uoverkommeligt at skulle lave alt sin mad selv og så fra bunden?

Det er et spørgsmål om prioritering. Som med alt andet her i livet. Ja det tager lidt længere tid, men den kærlighed der bliver investeret i det gode hverdags måltid med skønne råvarer, giver jo netop en større glæde, sundhed og samhørighed om måltidet i hverdagen. Længe leve hverdagen. Og det er netop den glæde og omsorg jeg vil give videre til mine børn. Og den dag de så forlader reden, har de et fundament af madglæde de selv kan bygge videre på.

Du får med denne bog simple hverdagsretter som vi kan lide dem. Retter som vi altid vender tilbage til. Fordi de netop er velsmagende, nemme at lave og giver madglæde i hverdagen.

Velbekomme og god fornøjelse.