Warning: Creating default object from empty value in /var/www/madfar.dk/public_html/wp-content/themes/salient/nectar/redux-framework/ReduxCore/inc/class.redux_filesystem.php on line 29
Quinuadunser. - Madopskrifter fra madfar.dk
was successfully added to your cart.

Kurv

Quinuadunser der vil overraske, også den mandlige del af familien.

Qui hva for noget. Quinua. Det er sundt, smager godt og mætter heeeelt sindsygt. Quinua minder om ris og fremgangsmåden er osse nogenlunde den samme.

Her kommer en udgave hvor jeg laver dunser med quinua, de smager virkelig godt og du kan sagtens snyde din kødmand med at de er lavet af kød. Og hvorfor så ikke spise kød? det er heller ikke det jeg mener, men det er en måde at ‘spare på kødet’ så kan du bruge penge på bedre kød hos din slagter til dagene hvor i spiser kød.

Så blir din slagter osse så glad, og tro mig han har ski bedre kød end det pumpede, klæbrige stads de har i de fleste supermarkeder.

Q UINUA-DUNSER:

  • 1 dl quinua (3dlkogt)
  • 100 gram groftrevet løg
  • 150 gram groftrevet rødbede
  • 2 fed hvidløg
  • 2 æg
  • 1 dl speltmel
  • 2 spsk karry
  • 2 tsk havsalt

Kog quinua i 1 1/2 dl vand med lidt salt, skyld quinua inden kogning. Quinua skal bruges afkølet. Vask rødbeden, riv dem groft uden at skrælle dem. Riv løgene groft. Bland med æg, karry, hvidløg og kom melet i lidt ad gangen. Bliver farsen for tør spæd til med lidt vand.

Form dunserne i en passende størrelse og mas dem lidt flade på panden ca 1 1/2 cm, steg ved middel varme i olivenolie.

Server med sprød salat og masser af grønt.

Velbekomme

Madfar

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.