Warning: Creating default object from empty value in /var/www/madfar.dk/public_html/wp-content/themes/salient/nectar/redux-framework/ReduxCore/inc/class.redux_filesystem.php on line 29
Rødbedesalat med tørret figner og sennepsdressing. - Madopskrifter fra madfar.dk
was successfully added to your cart.

Kurv

For mange er rødbeder lig med de røde skiver der fåes i lage på glas.

Men rødbede kan sagtens bruges på mange andre måder. De smager himmelsk når de er bagte, de kan spises rå som i denne opskrift, de kan blive til chips og ja som nævnt før kan de selvfølgelig syltes og kommes på glas. Det er kun nogle af få muligheder rødbeden kan anvendes til.

Til denne ret skal vi bruge rødbeden rå og revet. Som i mange andre retter her på madfar.dk er denne salat sund og ikke mindst hurtig at lave, det er noget vi kan lide i en travl hverdag, mad der er hurtig at tilberede, god smag og samtidig sund.

Sådan gør du og dette skal du bruge:

  • 4 rødbeder af rimelig størrelse.
  • 2 dl tørret figner.
  • 1 håndfuld mandler eller flere hvis du har lyst.
  • 1 stor spsk dijon sennep.
  • 1-2 spsk honning.
  • 3/4 dl æbleeddike eller anden eddike.
  • 1/2 dl lækker olivenolie.
  • frisk basilikum eller anden frisk krydderurt.
  • havsalt og kværnet peber.

Vask og skræl rødbederne og riv dem på rivejern eller foodprocessor. Rør sennep og olien godt sammen i en skål og kom resten af ingredienserne i lidt ad gangen. Skær figner i smalle strimler og top salaten med disse, sammen med mandler og den friske basilikum. Hæld derefter dressingen over. Det kan da næsten ikke blive nemmere, serveres feks. til hakkebøf.

Velbekomme og god fornøjelse.

Madfar.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.