Der er bare nogle retter fra barndommen der hænger mere ved end andre.

Nogle af retterne tager vi med os ind i voksenverden, som et levn fra en svunden tid, som vi så kan frembringe billederne af, når vi nyder retterne idag. Sådan en er denne ret for mig. Min mor lavede denne skinkesteg til mig i mange år, på min fødselsdag. Jeg spiser den ikke ofte, men når det sker så kommer der både dufte og smage der sender mig fluks tilbage til en svunden tid. Måske kender du det fra dit eget barndomshjem. Det giver stof til eftertanke, når kloge hoveder idag taler om at ens kostvaner er noget af det meste arvelige vi får med hjemmefra. Denne her ret har jeg arvet til evig minde og eje og det skønt. Nu giver jeg den videre til dig, måske bliver du lige så glad for den som jeg er. Måske ska du som jeg, have den på din fødselsdag en gang imellem.

Dette skal du bruge:

  • 1 kg svinekam uden svær.
  • 100 gram flødeost naturel.
  • 100 gram roquefort eller danablue.
  • 3 dl høsneboullion.
  • 1 dl portvin.
  • 1 dl fløde (kan undlades eller brug soyafløde)
  • havsalt og kværnet peber.

Sådan gør du:

Skær 2 cm dybe lommer i svinekammen med 1 cm mellemrum. Bland de to oste og kom det godt ned i kødet og smør resten i et tyndt lag ovenpå. Kom lidt salt og peber på. Kom nu stegen i et ildfast fad og steg i 20 minutter ved 175 grader. Kom væden ved og steg videre så stegen får ca 75-90 ialt. Eller til den er mør ved 60 grader, brug evt. stegetermometer – det giver det bedste resultat og du slipper for at stå med en tør steg.

Tag stegen ud og dæk den til, lad hvile ca 15 minutter. Reducer’ væden i en kasserolle sammen med 1 dl fløde og smag til med salt og peber. Kom en spiseskefuld kold smør i til sidst. Anret med sprød salat.

Jeg håber du kommer til at nyde den lige så meget som jeg selv gør.

God fornøjelse og velbekomme.

Madfar.

Leave a Reply