I perioder skærer jeg ned på kulhydrater. Ene og alene fordi det giver mig energi, velvære, vægttab og inspiration til nye opskrifter. Jeg kan lide alle frugter på hylderne og holder mig ikke som sådan til en bestemt slags fødevareoverbevisning. Men jeg er stadig af den overbevisning, at alt for mange af os får for mange af vores kulhydrate,r igennem ris, pasta og ikke mindst brød. Jeg er nysgerrig som menneske og tænker, aha – hvad er så alternativerne. Men ingen religion her, bare nysgerrighed på ’alternativerne’ til hvordan vi ellers kan gøre tingene i vores køkkener.

Her er i hvert fald en opskrift vi alle kender i en eller anden grad, tærte/æggekage. Denne her er nem, sund og lækker. Du kan variere efter årstid og hvad du nu lige har af grøntsager.

Opskriften er til 2 voksne + 2 børn + madpakke til 1

Dette skal du bruge:

  • 12 piskede æg.
  • 1 stor sødekartoffel.
  • Rigtig god bacon, efter behov.
  • 1 courgette / zucchini / squash, kært barn har mange navne.
  • 1 stot løg.
  • Havsalt, kværnet peber rosmarin, timian
  • Kokosfedt eller smør til at smøre ovnfast fad med.

Sådan gør du:

Pisk æggene. Kør courgetten på spirali og pres væden igennem et klæde. Sødekartoffel køres ligeledes på spirali. Kom alle krydderier i æggemassen. Vend det hele sammen i en stor skål og kom massen i et ovnfast fad eller et par tærtefade.Pynt evt. med gedeost og bacon (kan undlades) Bag 34-45 minutter ved 190-200 grader. Tjek undervejs om æggene har fået nok, den skal være helt fast.

God fornøjelse og velbekomme.

Madfar

Leave a Reply