Steak med fritter, garni og sauce béarnaise. Når det skal være, så skal det altså være hele pakken, men derfor kan det jo stadig godt være af god kvalitet.

Indrømmet jeg har ikke turdet at lave sauce béarnaise. Har fået det hjemmelavet en del gange, men altid kun assisteret når denne skulle frembringes. Men det er faktisk ikke så svært. Der hvor det hele kan komme ud på et skråplan er, hvis du ikke har styr på varmen, så pas på ved 45-60 grader. Jeg tager jævnligt gryden af varmen når jeg har en fornemmelse af, at den bliver lige til den varme side.

Béarnaise essens:

  • 1 løg.
  • 10 sorte peberkorn
  • 2 dl æbleeddike eller hvidvinseddike eller hvad du lyster som kan give syre.
  • Lidt frisk estragon.

Varm en smule smør i en gryde og kom løg i, det skal ikke brune. tilsæt resten af ingrdienserne og reducer’ til 2-3 spsk fulde, så den skal virkelig koges ind og blive sur. Sigt essensen og lad den køle af i ca. 20 minutter.

Sauce:

  • 125 gram god kærnet smør pr. 2 æggeblommer.
  • Frisk estragon
  • 1 spsk dijon sennep
  • evt 1 knivspids cayennepeber.

Smelt smørret ved meget lav varme, det laveste du kan, lad vallen falde tilbunds den vil vi ikke bruge. slå 4 blommer ud i en gryde ved middel varme og tilsæt essensen. Pisk alt luften ud af blommerne, det tager ca 10 minutter, pas på varmen, tag evt. gryden af en gang imellem (stadig piske) nu tilsætter du smørret lidt ad gangen og pisker den ind i æggeblommerne, sådan gør du til du har brugt det hele. Kom resten af den friske estragon i saucen.

Hjemmelavet pommesfritte finder du her. 

Steak:

Alle har et ønske om hvordan netop deres bøf skal steges, det bedste trick jeg har fået bruger Gordon Ramsey på dene lille film.

Velbekomme.

Madfar,

Leave a Reply