Vi har aldrig været rigere i den vestlige verden – og aldrig har vi brugt færre penge på sund og nærende mad.

Tilbage i tiden brugte folk her i landet lang flere penge på mad, over 60% – idag bruger de fleste af os over 50% af vores indkomst, bare til at få tag over hovedet og bruger under 10% af indkomsten på fødevarer? og resten rygser så til fladskærm, Thailandsture, efterårsferie, skiferie og alt muligt og umuligt ligegyldige ting som kloge hoveder bruger en masse penge på at fortælle os, vi ikke kan leve uden.

Lad os tage kyllingen som eksempel. Hvis jeg fortæller dig, at en ordentlig kylling koster 150.- synes du det dyrt? ja selvfølgeligt er det dyrt, men jeg synes også vi skal revurdere meningen om den danske kylling, det altså luksus at spise kylling og luksus er dyrt. Men valget er vores – forbrugerne, os, dig og mig. Er det ikke os der skal bestemme hvad der skal ligge i køledisken? jamen hvorfor er der så altid 2 kg kyllingebryst til 89.-? er det dig og mig der har bestemt det? det er det ihvertfald hvis mand spørger købmanden “det udbud/efterspørgsel” for jeg at vide, hvergang jeg spørger til en manglende vare. Jamen så må vi da til at spørge efter ordentlige fødevarer og så må prisen også falde automatisk? jeg ved godt det ikke fungerer så sort og hvidt i praksis, men vi har da lov at håbe at flere tager bedre og sundere valg, brug nogle flere penge på kvalitetsmad i dit hjemmekøkken, det er det’ der skal holde dig sund og rask hele livet, det ikke størrelsen på din fladskærm.

Vi skal sammen fortælle og efterspørge de varer der skal ligge på hylderne, det er ikke Dagligvarebutikkerne der skal fortælle os hvad vi skal købe, tro mig det vil have en effekt, for butikkerne vil gerne have vores penge. Så næste gang du står ved køledisken og dvæler over et tilbud der er for godt til at være sandt, så tag et valg og køb den gode kylling (eller hvad det nu måtte være) og spiser vi bare kylling en gang imellem, så har vi også råd til den lidt dyre. Tip: en økologisk kylling på ca. 1600gram til 2 voksne og 2 børn, kan blive til 1 hovedmåltid + lidt madpakker og en god suppe/fond på skroget.

Hvordan får jeg så råd til bedre råvarekvalitet i mit køkken?

For det første skal vi prioritere. Valg og prioritering, ligesom alt andet her i livet. Det sværeste er vanerne når vi handler nede i brugsen. Den kører ofte på autopilot, vi ved hvor tingene står og køber ukritisk det vi plejer. Det er svært, men det er ikke umuligt. Start i det små, køb alle dine basisvarer som økologisk, det være sig kartofler, gulerødder osv. for de er lige så billige som de ikkeøkologiske.

Hvordan får jeg så råd til økologisk kød?

det er meget enkelt, men det kræver tilvænning, især fra den mandlige del af familien, flere kødfrie dage. Vores uge ser typisk sådan her ud: 2 køddage, 3 vegetardage, 1 suppedag og 1 fiskedag. Du kan selvfølgeligt bytte rundt som det nu passer jeres familie, men hav som udgangspunkt maks 2 køddage om ugen. Men det kan være familien så hellere vil have fisk 3 gange om ugen og så kun 1 vegetar dag, prøv jer frem, det faktisk sjovt og meget udfordrende. Til de 2 køddage går du til slagteren og giver den lidt mere gas end du plejer. Et andet godt råd er, smid mindre ud, brug resterne til næste måltid eller madpakken, vi danskere smider alt for meget mad ud, ja det skulle ikke undre mig hvis vi faktisk smider mere ud end vi kan spise. Lav større portioner og frys ned. Der er mange gode råd at hente, men en af de bedste råd som jeg har fået en gang det var, at lave en madplan, bare for en uge af gangen. Ud fra madplanen laver du en indkøbseddel. Så er kunsten, at næste gang du står nede i brugsen køber du kun det der står på sedlen – og ikke andet (det kan være en af vanerne der skal brydes) det dur ikke uden planlægning. Så sæt jer ned og lav madplan og indkøbssedlen sammen, hjælp feks. børnene med 1 eller 2 bestemme dage, hvor i så på dagen hjælpes ad med at tilberede maden, det er en hyggelig måde at inddrage hele familien i hvad det er vi skal spise, og ikke mindst spise sammen.

Kort sagt vi bliver hvad vi kommer i indkøbskurven.

God fornøjelse og velbekomme.

Madfar.

Join the discussion 2 Comments

  • Helle Guldbæk Nielsen siger:

    Kan kun være enig. Desværre er mange svære at overbevise 😢

    • Bjarne B siger:

      Jeg kan langt hen af vejen gi’ jer ret. Imidlertid bør varerne ikke koste mere end de gør. Den eneste, som ikke bliver betalt ordentligt, er landmanden. Slagteri, grossister og supermarked/slagter tager sig vel betalt for deres forholdsmæssige ringe indsats. Når landmanden producerer for Kr. 100 skal han herudover betale for transport og slagtning og ender med måske Kr. 70 Slagteriet lader landmanden betale slagtningen men lægger den på varen alligevel så de Kr. 100 bli’r til 200,00 og når det når grossisten koster det Kr. 400 hos slagteren eller supermarkedet er prisen havnet på 800. Det rimer ikke, at slagteren siger vi skal betale mere når under 10% havner hos landmanden.

Leave a Reply